Glad guitarfyr

Med musik som hovedfag skal du vælge en instrumentlinie.

På instrumentlinien vil du få soloundervisning på dit instrument, instrumentworkshop og spille dit instrument på et sammenspilshold. Derudover er der en lang række fag, nogle fælles for alle, andre er valgfag.
Du kommer til at spille mange koncerter, både på højskolen og på fx turnéen. Som regel spiller vi 6 koncerter på turnéen, som varer fra mandag til fredag.

Du bliver sat på et af de 8 sammenspilshold, som sammensættes udfra genreønsker og kunnen. Vi niveaudeler ikke — vi laver hold der lyder godt!
Der vil være både selvskriverhold og sammenspilshold der spiller kopinumre.

For at få sammensat sammenspilsholdene så optimalt som muligt, har vi kvoter på de forskellige instrumenter. Vores idealopstilling vil være, at optage 8 trommeslagere, 8 bassister, 8 pianister, 16 guitarister, 16 sangere og 8 blæsere + et par overraskelser som fx violin eller vibrafon. Vi er som regel tæt på idealopstillingen, selvom vi næsten altid mangler blæsere.

Du kan kontakte os, hvis du spiller et instrument som ikke er nævnt i instrumentlinjerne. Hvis vi ikke har en sololærer på højskolen finder vi en i fællesskab. De fleste instrumenter kan indgå i en rytmisk sammenhæng.

Musikundervisningen er selvfølgelig sat i fokus, men det er ligeså meget et spørgsmål om “musikkens hvorfor?” som et spørgsmål om “musikkens hvordan?” der optager os.

Der er altså en dybere mening med at beskæftige sig med musik end blot det “at spille”. Musikbeskæftigelsen er nemlig ikke et mål i sig selv, men et - efter vores mening - fremragende middel til at lære sig selv bedre at kende, og dermed skabe mulighed for at blive klogere på livet som helhed.

Dette forhold tydeliggøres i f.eks. sammenspil, hvor du er nødt til at få det til at fungere på det hold, som du én gang er blevet placeret på. Eller når projekter simpelthen skal fungere på tværs af faglig dygtighed og interesser.

Nedenfor en kort opsummering af fag og muligheder du har på linien.

Underviser i sammenspil, teori/hørelære, pulsrum, rotation og SDS.

Underviser i sang, sangworkshop, kor/højskolecafé, teori/hørelære og performance.

Underviser i bas, basworkshop, sammenspil og pulsrum.

Underviser i sammenspil, pulsrum, øko og brugsklaver.

Underviser i sammenspil, saxofon, blæserworkshop, teori/hørelære og open door.

Underviser i sammenspil, trommer, trommeworkshop, Livsoplysning, Krop & selvværd, Rytmisk teori.

Underviser i sammenspil, guitar og guitarworkshop.

Underviser i sport og leg, fra sang til CD, triyoga, teori/hørelære, brugsklaver og meditationsmusik.

Underviser i lydteknik, klaver, klaverworkshop, studieworkshop, musikalske historier og jamsession.


Snart på DRH

26/05/2012 - 12:00
02/06/2012 - 10:00
08/06/2012 - 15:00
11/06/2012 - 00:00

Fag

Sammenspilsundervisningen er et af de store fag på musiklinien. Det er her du kan samle og bruge mange af de færdigheder du har, og som du får også fra de andre fag. Undervisningen spænder vidt fra indøvelse af numre og afprøvning af arrangementer over workshops og performance til studieindspilninger og planlægning og gennemførelse af turné med livekoncerter.

Dette er et ugentlig 2-lektioners modul som vil ændre indhold i løbet af semestret. I starten vil der være niveaudelt teori og hørelære for alle, men efter 4 gange vil der blive mulighed for at vælge mellem forskellige linjerelaterede fag.

Instrumental-workshoppen er et fag, som kan variere meget i løbet af semesteret, fra holdundervisning til masterclasses. Du er sammen med din instrumentgruppe, og her tages tekniske og musikalske udfordringer af enhver art under kærlig behandling.

Soloundervisning gives på dit hovedinstrument — som er det instrument du benytter i sammenspil. Undervisningen tager selvfølgelig udgangspunkt i dit niveau og i dine genre-ønsker.

Vi har en række fællesfag som alle skal have, uanset hvilken linje du vælger. Fælles for fagene er, at de lægger op til diskussioner og personligt engagement.

På skolen har vi tre valgblokke. Du kan vælge et fag fra hver blok.

Bliver det overhovedet hverdag når man er på højskole? Egentlig ikke, men her kan du se hvordan en typisk dag er på højskolen.

Et semester har både skemauger og specialuger. Det starter selvfølgelig med introugen, og kulminerer med turnéen og projektugerne.

Vores priser er de totale priser. Det vil sige, at betaling for al undervisning (også soloundervisning), ophold og forplejning, ture og turné, billetter til koncerter og teater, internetadgang m.v. alt er inkluderet.