Den Rytmiske Højskole er også kendt som “musikhøjskolen i Vig”, hvor vi tilbyder højskoleliv med udgangspunkt i rytmisk musik, lydteknik og sangskrivning. Vi har professionelle lydstudier og øvelokaler, og undervisning af musikere.
Vi har ca. 66 musikelever, 10 lydteknikere, og 8 på sangskriver- og producerlinjen. Vi har ikke plads til mere end 84 elever - med et antal tre-sengs værelser fordelt rundt i husene.
Den Rytmiske Højskole ligger ved Vig i Odsherred — mellem Nykøbing Sj. og Holbæk — og er centralt placeret uanset hvor i landet du kommer fra. Linje 888 har stoppested i Vig, derfor er det meget nemt, at komme fra Jylland til Den Rytmiske Højskole — og tilbage igen.
Dyrk din passion på højskole, og udvid dit musikalske netværk. Et højskoleophold tager kun et halvt år, men varer hele livet.
Det bedste indtryk af skolen får du selvfølgelig ved at besøge os. Hvis du ringer (tlf. 59 360 600) eller mailer i forvejen, sørger vi for en rundvisning.





