Semesterperioder
Foråret 2012 8. januar - 23. juni (24 uger)
Efteråret 2012 12. august - 22. december (19 uger)
Foråret 2013 13. januar - 22. juni (23 uger)
Efteråret 2013 11. august - 21. december (19 uger)
Foråret 2014 12. januar - 21. juni (23 uger)
Efteråret 2014 10. august - 20. december (19 uger)
Semesterstruktur
Selve forløbet af ugerne, som opholdet varer, ligger i faste rammer. Forårsholdet varer 23 uger (24 uger i 2012) og efterårsholdet varer 19 uger. Begge semestre har samme grundstruktur, det er antallet af skemauger som varierer.
Ud over disse uger har vi en dag med midtvejssamtaler, en familie- og vennedag, en afslutningskoncert og meget mere. Se i vores kalender for et overblik over alle aktiviteterne. De almindelige skemauger kan du se beskrevet under hverdagen.
- Introuge
- Almindeligt skema
- Linjefagsuge
- Almindeligt skema
- Turnéuge
- Produktionsuge
- Projektuge(r)
- Outrouge
Introugen
I den første tid skal vi alle lære hinanden bedre at kende. Der vil derfor være en blanding af fællesaktiviteter, undervisning og information. Der er en mængde forskellig information om alt fra tjanser/rengøring til prioritering af valgfag.
Linjefagsuge
Linjefagsuge, hvor vi fokuserer på dit linje-fag, samtidig med at du bliver mere fortrolig med skolens udstyr. Lydteknikerne vil fx komme til at lave lyd når sammenspilsholdene på skift skal spille en lille live-koncert i salen. Sangskriver- og producerlinjen får tid til at fordybe sig i deres projektarbejde.
Turné
I den uge skal du gennemføre en turné, som du har været med til at planlægge. I turnéugen tager vi ud med alle sammenspilsholdene og sangskriver/producerne og spiller koncerter over hele landet. Lydteknikerne arbejder på turnéen som PA-teknikere. Det er både spændende - og krævende. Ugen før turnéen laves der om i noget af skemaet, for at forberede os bedst muligt til turnéen.
Produktionsuger og projektuger
Efter hjemkomst fra turnéen har vi en produktionsuge, her bliver sammenspilsholdene optaget live og i studierne, SP-erne får indspillet deres projekter. Derefter har vi en til to ”projektuger” med fokus på afslutning af egne projekter, og mulighed for at vælge mellem forskellige tilbud.
Der kan på nogle semestre være en fællesprojektuge. Dens indhold planlægger vi i fællesskab, og det kan være alt fra en friluftstur til en teaterkoncert.
Outrougen
Den sidste uge på højskolen, består af fælles afslutning, evaluering, oprydning og rengøring af skolen. Om fredagen holder vi en stor afslutningsfest, med mange taler og musikalske indslag.






