Vi arbejder med teknik: stikteknik, stortromme, hi-hat, koordination, klang, grooves og forskellige stilarter, metrik og en smule nodelære.
Alt sammen ud fra den enkelte elevs niveau og ønsker. Undervisningen favoriserer ikke enkelte stilarter, således vil eleven kunne finde brugbare metoder hvad enten det er jazz eller hård rock der er den foretrukne genre.
Der vil blive omdelt en del skriftligt materiale, ligesom musikeksempler vil være en hel naturlig del af undervisningen. Vi vil konstant søge at “gå til kilden”. Bøger, instruktions-DVD’er og internetklip vil flittigt blive brugt i undervisningen.
Skolen råder over flere øvelokaler, derudover er der to deciderede “trommeboxe”, som står udelukkende til disposition for trommeslagerne, du kan derfor se det som en oplagt mulighed til at få lagt en daglig øve rutine — noget jeg på det kraftigste vil anbefale. På DRH har du alle muligheder, så hvor langt du vil nå, afhænger i høj grad af hvor meget arbejde du lægger i det.
