I højskolecafeèn kommer vi ind på mange emner: Vi synger udvalgte sange fra højskolesangbogen, lytter til forskellig musik, uddyber aktuelle problemstillinger m.m. Endvidere vil vi på skift fortælle hinanden en god, spændende og interessant og måske tankevækkende historie fra “det virkelige liv”. Alt fra rejseoplevelser til personlige erfaringer med tilværelsen. I højskolecafè er vi alle samlet og alt kan ske.
Fællessangen er også vigtig for os. Det er gennem sangen, en tekst for alvor får vinger. Når vi synger sammen kan det også binde sammen. Man kunne omskrive Halfdan Rasmussens ord “At lære er at ville befri sin ensomhed” til: At synge er at ville befri sin ensomhed. Der er en vej til dannelsen, til identiteten, gennem at synge sammen. Og med det udvalg, der er i højskolesangbogen, så kan det være en identitet, så dansk og så vidtrækkende at vi alle sammen kan være der (hugget af M. Vestager).



