Lærerne spiller for

Velkommen til Rytmisk sommer!

Så er der igen ”Rytmisk Sommer” på Den Rytmiske Højskole. På dette traditionsrige 14-dages stævne kan du fordybe dig i rytmisk musik, på forskellige hold indenfor sammenspil, sangskrivning og sangteknik.
Vi kombinerer det musikalske hovedtema med fælles arrangementer i skolens café, spændende højskoleaftener med foredrag og debat og ikke mindst hyggeligt samvær med kursister og lærere.
Deltagerne har gennem årene bestået af en skøn blanding af nye ansigter og trofaste deltagere. Alle finder hurtigt sammen om deres fælles interesser; nemlig at spille, komponere, indspille, jamme og ikke mindst udfolde venskaber og sammenhold i de dejlige omgivelser på Den Rytmiske Højskole.

Rytmisk Sommer har været en fast del af vores sommerkurser i mere en ti år, og tilslutningen har alle årene været intet mindre end overvældende.

Her kan du læse lidt om hvilke hold og hvem du kan møde på Den Rytmiske Højskole til dette års sommerstævne:
På sammenspilsholdene finder du følgende muligheder:
Musik med Jazz i, Morten Ankarfeldt,
Soul/R&B, Niels H.P.
Rock, Rasmus Grosell
Pop/Rock, Hans Nybo
På Sangerholdet underviser og coacher Nana Schwartzlose og DRH-bandet akkompagnerer.
Sangskriver- og producerholdet ledes af Dan Stangerup og Anders Greis.
På denne linie vil der blive mulighed for enten at fokusere på musikproduktion i programmerne Logic og Protools, eller arbejde med mere traditionelle metoder inden for sang- og tekstskrivning. I dette lærerteam finder du også David Dyhr.
Ved indspilningerne i Studie1 og ved afslutningskoncerterne er alle i gode hænder hos lydtekniker Søren Siig.

Alt i alt 2 uger med en masse inspiration til musik og sangskrivning kombineret med dejlige højskoleoplevelser.

Rytmisk Sommer henvender sig til kursister på alle niveauer. Men for at få så stort udbytte som muligt ud af de 2 uger, vil det naturligvis være optimalt, hvis deltagernes forudsætninger på de enkelte hold passer godt sammen. Derfor er det vigtigt at du læser lærernes oplæg om holdet og niveauet grundigt igennem før tilmelding.

Når du sender din tilmelding vil du modtage en bekræftelse pr. mail fra kontoret. Men vær opmærkssom på at den endelige holdfordeling først laves i maj måned, netop for at få niveau og holdønsker til at passe sammen. Du vil blive kontaktet hvis der er spørgsmål til din tilmelding.

Hvis det går som tidligere, skal du ikke tøve med at sende tilmeldingsblanketten.
Der er altid rift om pladserne, og derfor tidligt udsolgt !

Velkommen til Rytmisk Sommer 2012,
Stig Kaufmanas, kursusleder

Her kan du se billeder fra 2011.

Venter på maden
Klar til fest
Bas-Greens

Underviser i lydteknik, klaver, klaverworkshop, studieworkshop, musikalske historier og jamsession.

Underviser i lydteknik.

Underviser i sammenspil, trommer, trommeworkshop, Livsoplysning, Krop & selvværd, Rytmisk teori.

Underviser i sang og sangworkshop.

Underviser på sangskriver- og producerlinjen og i horisont og pulsrum.