Soloundervisning er det sted hvor du mødes alene med din lærer. Undervisningen tilpasses dit niveau og dine ønsker og vi kan f.eks. tage udgangspunkt i klang, udtryk, frasering, improvisation, men også overblik over akkorder og skalaer på instrumentet. At lytte numre eller soloer af og bruge idéerne i en anden sammenhæng eller i egne numre, er en fantastisk metode til at lære at forstå instrumentets muligheder. Det er meget inspirerende og nok det vigtigste værktøj af alle. Det er også vigtigt at tilrettelægge undervisningen i forhold til dine aktiviteter i øvrigt på sammenspilshold og i fritidsbands på højskolen. Hensigten er at give dig de bedste muligheder for at afprøve metoder og idéer fra soloundervisningen i en aktuel sammenspilssituation. At få inspiration og lyst til at gå videre med musikken.

