På bassen arbejder vi med teknik (fingersætning, håndstilling, klang m.m.), groove/time, akkorder og improvisation/teori, og vi vil arbejde med de meget forskellige roller der er i musikken for bassisten.

Der arbejdes med noder og becifring, men også dét at lære musik “på øret”. At lytte numre eller soloer af og bruge idéerne i en anden sammenhæng eller i egne numre, er en fantastisk metode til at lære at forstå instrumentets muligheder. Det er meget inspirerende og nok det vigtigste værktøj af alle.

Soloundervisningen tager naturligvis udgangspunkt i dit niveau. Desuden er det også vigtigt at tilrettelægge undervisningen i forhold til dine aktiviteter i øvrigt på sammenspilsholdet og i fritidsbands på højskolen. Hensigten er at give dig de bedste muligheder for at afprøve metoder og idéer fra soloundervisningen i en aktuel sammenspilssituation. At få inspiration og “blod på tanden” til at gå videre med musikken.

Underviser i bas, basworkshop, sammenspil og pulsrum.