Brugsklaver i KlaverLab, noderne nærstuderes

Øvebokse

Skolen har tre lækre øvebokse med store glasdøre så man har et stort panorama blik udover markerne og skoven i det dejlige Odsherred når man øver sig.
Øveboksene er først og fremmest beregnet på at sangere og musikere kan øve sig alene. Men der er rigeligt plads til at man kan være både to, tre eller flere i dem på én gang.
De kan således sagtens bruges til at øve med en duo/trio (dog uden trommer), eller man kan fx. sidde 2-3 guitarister og øve sammen. Eller sangere kan arbejde med deres vokalarrangementer sammen. Det er også i øveboksene at noget af soloundervisningen foregår.
Alle øvebokse er udstyrede med digitalklaverer, PC’er med band-in-a-box, CD-afspiller/båndoptager og en eller to guitar- eller basforstærkere.

Trommebokse

Trommeslagerne har også deres særlig sted på skolen. To lydisolerede bokse hvor man kan sidde uforstyrret og øve sig — og hvad der er lige så vigtigt, øve sig uden at forstyrre andre.
Her finder du selvfølgelig et trommesæt, men kan også (efter aftale) stille dine egne tromme op så du har mulighed for at øve på dem. Derudover er der en CD-afspiller/båndoptager.

KlaverLab

I vores nyindrettede KlaverLab tilbyder vi 12 nye anslagsfølsomme Roland digitalklaverer med Sennheiser hovedtelefoner. De har flere forskellige lyde. Du kan også optage en sekvens af dit spil, så du kan lytte til det – eller spille oveni og fx improvisere.
Lokalet bruges til brugsklaver, teori/hørelære, klaverworkshop m.m.

Brugsklaver i KlaverLab