sommer
strand god mad og fællesskab
sommer
kreativ faglig forkælelse

sommerens kurser 2018

Blæser- og slagtøjsmusikkursus - 1.-7. juli.

Kurset er for alle, der har lyst til at spille i et stort harmoniorkester/Concert Band. Der vil både være instrumental- og sammenspilinstruktion for træ - og messingblæsere samt slagtøjsspillere. 

Pris: kr 4600 , kr 3200 for  camping.  tillæg for enkeltværelse kr 600,-

Den musikalske familie -  15.-21. juli (Ingen ledige pladser)

Det årlige inspirerende familiekursus med bl.a. tegne/maleværksted, musikalsk legestue, sammenspil, friluftsliv og masser af sjove fællesaktiviteter. 

Pris: kr 4600,- for  voksne, kr 2500,-  unge mellem 13-17 år og kr  2000   børn mellem 3-12 år

Rytmisk  sommer sangskriverens værksted - 22.- 28. juli

Det traditionsrige stævne med sammenspil, lydteknik, sang og sangskrivning i inspirerende form. I år inviterer vi indenfor til 8 dage med sangskrivning, fordybelse, fælleskab og selvfølgelig en masse musik. Du får mulighed for at udfordre dig selv musisk såvel som menneskeligt, hvad enten du vælger at fordybe dig i Sangskrivning, sammenspil eller Produktion.

AuVig - 29. juli-4. august

Sammen med højskolens elevforening afholder vi et ugekursus som er et langt ophold i kondenseret form. Her kan du (gen)opleve højskolestemningen i undervisningen, til workshops og alt det andet.

2000 kr. (earlybird indtil 1/2-18 1800 kr) du kan også tilmelde dig på elevforeningens hjemmeside. [tilmelding]http://drhelev.dk/tilmeldinger/tilmelding-til-auvig/ 



Blæser- og slagtøjskursus

Kurset er for alle, der har lyst til en uge med et stort harmoni-orkester/ Concert Band. Der er både instrumental og sammenspilsinstruktion for træ - og messingblæsere samt slagtøjsspillere. Desuden vil kurset omfatte foredrag, morgensamlinger, koncerter, en udflugt, debataften mm. Repertoiret bliver valgt under hensyntagen til deltagernes forudsætninger, og vil være af forskellig sværhedsgrad (let, middel, svær). Der er mulighed for, at oprette et selvstændigt hold med et let repertoire, hvis der er behov for det. Noder udsendes til alle deltagere ca. 1 måned før kursets start. Dirigenten foretager fordeling af stemmer til de tilmeldte i videst muligt omfang under hensyntagen til de tilmeldtes ønsker.
Lars Gjerlufsen - Kursusleder
Et horn på gule vægge.
Nedenfor brochure om kurset. Det kan også findes nederst på siden - hvor du også kan tilmelde dig.


Den musikalske familie 

Ingen ledige pladser.
Igen i år glæder vi os til, at byde velkommen på Den Rytmiske Højskoles familiekursus. Et kort højskolekursus er et intenst forløb med mulighed for faglig indsigt, samvær og inspiration, der kan holde i lang tid. Højskolen har nogle fantastiske rammer, som vi glæder os til at du kan være med til at fylde ud. Vi har valgt at kalde vores familiekursus for “Den musikalske familie” fordi de gennemgående temaer er “det musiske”. Kreativitet og livsglæde er den røde tråd både i og udenfor undervisningen. Flere af aktiviteterne er vi fælles om - både børn og voksne - og ved linjefagene er der indholdsrige tilbud til alle; rytmikværksted for de små, musik og leg for mellemgruppen samt »multikreaholdet«. For de voksne, og de største børn vil linjefagene være; sammenspil, ungdomsband, kor, multikreaholdet og komposition. Det bliver nogle herlige højskole-dage fyldt med energi og nærvær. Et højskolekursus er nemlig mere end blot faglig undervisning. Man bor sammen på højskolen hele ugen, og er derfor sammen både i og udenfor timerne. Man møder nye mennesker og der opstår forhåbentligt nye fællesskaber og venskaber, som rækker længere end højskolekurset. Der vil blive arrangeret en række fællesaktiviteter som fx bål, fodbold, rundbold, koncerter, foredrag m.m. De fleste af højskolens faglokaler vil være åbne også udenfor undervisningstiden. Vi glæder os til at se dig til sommer.
Rene Damgaard - kursusleder
Nedenfor brochure om kurset. Det kan også findes nederst på siden - hvor du også kan tilmelde dig.


Rytmisk Sommer- Sangskriverens værksted

I år inviterer vi indenfor til 8 dage med sangskrivning, fordybelse, fælleskab og selvfølgelig en masse musik. 
Du får mulighed for at udfordre dig selv musisk såvel som menneskeligt, hvad enten du vælger at fordybe dig i Sangskrivning, sammenspil eller Produktion.
 Jeg glæder mig til at invitere dig indenfor til et kursus, hvor du selv kan prøve, hvad 1 uge i smukke omgivelser med fælleskab, musik og plads til forskellighed kan gøre ved krop og sind. På dette stævne vil morgensamlingens livsoplysende indhold, debataftener, foredrag, æstetiske oplevelser og selvfølgelig en masse vidunderlig musik blive forenet. Det handler i lige så høj grad om at mødes til sangskriverjam i caféen, om debatten rundt om bålet de sene aftentimer, og den reflekterende tid alene i vores smukke omgivende natur. 
Rasmus Grosell - kursusleder 

Nedenfor brochure om kurset. Det kan også findes nederst på siden - hvor du også kan tilmelde dig.


AuVig

AuVig er et sommerkursus arrangeret i samarbejde mellem Elevforeningen og Den Rytmiske Højskole – anbefalet af tidligere DRH-elever, og alle er meget velkomne. Kom til Jettes dejlige mad, dans amok på caféens smalle scene, og gør de uoverskuelige tømmermænd overskuelige med mokost dagen derpå. På AuVig kan du kickstarte dine kreative kræfter – tale tibetansk tungetale – spille skøre skalaer – sammensætte din (p)sykedeliske symfoni – og te dig totalt tosset til tjans! AuVig er ugen, hvor du igen kan fordybe dig i musik, mennesker og højskoleliv.
Stig Kaufmanas - kursusleder 

Foldere i pdf-format

Nedenfor kommer i løbet af idag  foldere om de forskellige sommerkurser.

Har du lyst til at høre mere - så kontakt os!

Du kan snakke med os - fx en lærer - eller vi kan lave en aftale om at mødes.